« Tilbage

Nytårskoncerten der ikke blev til noget ...

Skrevet d. 14/04-2021 af: Sidsel Krarup



 KONKURRENCE

Nytårskoncerten der desværre ikke blev til noget …

I dag kl. 15.00 skulle vi have budt velkommen til Nytårskoncert i Ringkøbing. En dejlig tradition, hvor omkring 1.000 publikummer; venner, naboer, kollegaer, familie og frivillige i Rindum SU og Kulturskolen Ringkøbing-Skjern byder hinanden et godt nytår i festlige rammer.

Det blev snart klart i efteråret 2020, at det ikke ville være muligt at gennemføre den traditionsrige Nytårskoncert her den 9. januar 2021. Men vores udvalg og Orkester MidtVest har arbejdet benhårdt i kulisserne, og vi vil indenfor ganske kort tid kunne offentliggøre datoen for den næste Nytårskoncert i 2022.
Vi håber naturligvis på, at I alle vil være klar til den tid.

Men hvad laver vores trofaste publikum i eftermiddag og aften, når der ikke er Nytårskoncert? Mødes I alligevel til middag – selv om forsamlingsforbuddet er pt. er på fem personer, går I en tur i det skønne vejr – eller streamer I en nytårskoncert fra Wien, bare for musikoplevelsens skyld?

Læg et billede af jeres eftermiddag/aften op på Nytårskoncertens Facebook side og deltag i en konkurrence, hvor vi trækker lod blandt de opslåede billeder, om to billetter til Nytårskoncert 2022.

Vi trækker en vinder mandag den 11. januar kl. 20.00. Vinderen får direkte besked, men vi forbeholder os retten til at offentliggøre vinderens navn her på vores Facebook side. Er vinderen ikke vendt tilbage inden tre dage, forbeholder vi os retten til at lade præmien frafalde.

Du må meget gerne dele konkurrencen med dine venner. Konkurrencen er ikke sponseret eller associeret med Facebook. 


Besøg Nytårskoncerten i Ringkøbing

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik