« Tilbage

Nytårskoncert i Ringkøbing 2020

Skrevet d. 05/11-2019 af:

 

Rindum SU og Musikskolen Ringkøbing-Skjern præsenterer den 28. Nytårskoncert i Ringkøbing


Lørdag den 11 januar 2020 kl. 15.00
i Green Sports Arena, ROFI-Centret

På Scenen er Orkester MidtVest under ledelse af Ole Faurschou, solist Susanne Elmark og konferencier Adam Simonsen. Der er lagt op til en oplevelse af de store for det trofaste publikum i Ringkøbing. Du kan læse mere om solister, dirigent og orkester på Nytårskoncertens side.


Vi har skiftet til Ticketmaster
Nytårskoncerten i Ringkøbing har ændret billetoperatør til Ticketmaster.

Online billetsalg starter mandag den 11. november 2019 kl. 12.00 på Ticketmaster.

Billetpriser
Billetprisen er kr. 200/180 + gebyr. Alle billetter er nummererede. 50 stk. fysiske billetter (nummererede) kan købes kontant på Ringkøbing Bibliotek i betjeningstiden fra tirsdag den 12. november 2019 efter først til mølle-princippet. Der kan ikke vælges særlige pladser på de billetter der sælges på Biblioteket. 

Kørestolsbrugere
Kørestolsbrugere skal købe billetter ved telefonisk henvendelse til Ticketmaster Servicecenter på tlf. 7015 6565 (mandag - fredag kl. 10.00-17.00). 

Rindum SU og Musikskolen Ringkøbing-Skjern har i over 25 år samarbejdet om afholdelse af en stor Nytårskoncert i Ringkøbing og i 2020 kan vi således byde velkommen til nytårskoncert nr. 28. Der lægges en stor frivillig indsats i at give publikum en festlig oplevelse i gode rammer. Overskuddet fra salg af champagne og kransekage går ubeskåret til børne- og ungearbejdet i Rindum SU.

Tak til hovedsponsor Ringkjøbing Landbobank og vore øvrige sponsorer og samarbejdspartnere.

Modtageren af årets Kulturpris i Ringkøbing-Skjern Kommune afsløres ved Nytårskoncerten.

For yderligere information kontakt da: 

Tove Hjerrild Andersen
Musikskolen Ringkøbing-Skjern, tlf. 9974 1503 
Mail: tove.andersen@rksk.dk 

Sidsel Krarup
Rindum SU, tlf. 2441 8024
Mail: sidselkrarup@hotmail.com