« Tilbage

DBU Pigeraketten 2021

Skrevet d. 01/08-2021 af: Pernille Thomsen

 

Lørdag den 14. august 2021 fra kl. 10.00-12.30 på Rindum Stadion

DBU og Rindum SU inviterer alle piger mellem 5 og 11 år til en spændende dag fyldt med fantasi, sjov og masser af fodboldaktiviteter.

- Alle er velkomne - uanset om man har prøvet fodbold før eller er helt ny. Det er gratis og uforpligtende at deltage og det kræver INGEN tilmelding.

Raketten er klar til afgang ud i solsystemet – er du?

Raketten flyver rundt i 2,5 time, hvor den blandt andet skal forbi Mars, Saturn og Solen.
Her vil pigerne, sammen med klubbens frivillige og DBU's instruktør, blive guidet igennem solsystemet mod den sidste og afgørende opgave: at samle nøglen til klubhuset.

Har din datter og hendes veninder lyst til en dag i stjernernes tegn, så er det bare om at møde op til DBU Pigeraketten.

Det eneste man skal medbringe, er en ordentlig gang godt humør, masser af gå-på-mod, vandflaske og tøj til at bevæge sig i.

Vi ses til en sjov fodbolddag fyldt med spændende rum-aktiviteter!

DBU Pigeraketten landede også i Rindum i 2020 - klik ind og se fotos fra en sjov dag i Fotogalleriet

Som konsekvens af Covid-19 opfordrer vi alle til at holde sig opdateret på Pigerakettens Facebookside: https://www.facebook.com/Pigeraketten
Her vil der komme opdateringer, hvis fx deltagerkapaciteten eller muligheden for tilskuere ændres.

Du kan også følge med på Rindum SU’s Facebook side https://www.facebook.com/Rindum-Sogne-Ungdomsforening-744184435632371

NB! Vær opmærksom på, at der tages billeder på DBU Pigeraketten. Det betyder, at din datter kan optræde på billeder, der deles på Facebook mm. Du er velkommen til at dele billeder fra DBU Pigeraketten på denne begivenhed, men husk så, at tage hensyn til personerne på billedet.

For yderligere oplysninger, kontakt Torben Nielsen på mail eller tlf.nr. 2443 0708.

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik