Hovedsponsor for Rindum SU - Tumledag:

  

 

 

 

 

  

Tumledag den første dag i november ...

Af Nikolaj Aggerholm 

Igen til årets anden Tumledag var der mulighed for at ”Solsikkebørn” kunne komme forbi allerede kl. 09.00, som løb af stablen i ROFI-Centret lørdag den 1. november. For solsikkebørn kan en dag som Tumledag nemlig virke ekstra intens, da de ofte bliver mere stimuleret end andre børn. Derfor blev det taget rigtig godt imod, at der nu også var en stille og tryg start for dem – og smilet bredte sig hurtigt hos både børn og forældre.

Da klokken nærmede sig 10, begyndte der at danne sig en livlig summen foran døren til hallen. I løbet af formiddagen kiggede omkring 125 glade børn forbi Tumledagen for at lege, hoppe og hygge sig.

Som altid var der gjort ekstra meget ud af aktiviteterne: seje forhindringsbaner, gymnastikredskaber, hoppeborge, oppustelig fodboldbane, snurretoppe og hoppekøer til de mindste. Bordene blev hurtigt fyldt af børn og voksne, der nød en formiddag med leg, samvær, rundstykker, juice, kaffe og kanelkage.

Da formiddagen rundede af, stod de frivillige klar med highfives og et varmt "på gensyn" til alle de farvestrålende børn i deres flotte t-shirts, som forlod hallen trætte, men meget tilfredse.

Tumledag er et gratis arrangement for børn i alderen 3-6 år (til og med 0. klasse) og kan kun lade sig gøre takket være gode sponsorer og en flok engagerede unge frivillige, der år efter år stiller op for at skabe en dag fyldt med glæde, bevægelse og fællesskab. En dag som denne kan kun gøre én glad helt ind i hjertet – så tusind tak til alle de søde børn og voksne, der lagde vejen forbi.

En stor tak skal også lyde til årets sponsorer: Kvickly Ringkøbing, Ringkjøbing Landbobank, Rindum SU’s Støtteforening og Ringkøbing Skilte A/S. I er med til at gøre Tumledagen mulig.

Husk at følge med på Facebook – søg efter ”Tumledag”, så får du automatisk en påmindelse næste gang vi inviterer til leg og bevægelse.

Vi glæder os allerede til endnu en Tumledag

Husk at følge med på Facebook – søg på ”Tumledag”. Så er du sikker på at få en påmindelse, næste gang vi afholder Tumledag. 

Lørdag den 21. februar 2026

 

 

 

 

 

Årets første Tumledag og nyt gult tiltag

Af Camilla Jensen

Den fine gule solsikkeblomst fik I år en helt særlig plads på årets første Tumledag, som blev afholdt i ROFI-Centret, lørdag den 22. marts.

Som noget nyt, blev dørene åbnet 1 time før ordinær åbningstid kl. 10, hvor alle solsikkebørnene kunne få lov at boltre sig i lidt mere rolige omgivelser, inden det for alvor gik løs kl. 10. For solsikkebørn kan det være voldsomt, at deltage i en dag, som Tumledag, da de af den ene eller anden årsag, bliver mere stimuleret end andre børn.

Derfor blev det taget rigtig godt imod, at der nu er blevet gjort plads til, at de også kan få en rigtig hyggelig formiddag i en lidt mere rolig atmosfære.

Da klokken nærmerede sig 10, begyndte der så småt at være en summen ude foran døren indtil hallen. På trods af noget rigtig skønt, men blæsende, forårsvejr dukkede der rigtig mange børn og voksne op til en dejlig formiddag.

Som sædvanligt var der opstillet seje forhindringsbaner med diverse gymnastikredskaber, fede hoppeborge, oppustelig fodboldbane og snurretoppe samt hoppekøer til de mindste. Bordene blev hurtigt fyldt med børn og voksne, som var klar til en hyggelig formiddag med samvær, leg, rundstykker, juice, kaffe og kanelkage.

På trods af en hoppeborg, der mistede pusten undervejs i Tumledagen, var det bestemt ikke tilfældet for de mange fremmødte børn. Der var gang i den fra start til slut, og heldigvis livede hoppeborgen også op til dåd ret hurtigt igen.

Da formiddagen var ved at være slut, gav alle de frivillige highfives og et på gensyn med til alle de farvestrålende børn i deres fine t-shirts, da de drog trætte, men glade ud af hallen.

Tumledagen er et gratis arrangement for børn i alderen 3-6 år (til og med 0. klasse), som kun er muligt at gennemføre ved hjælp af gode sponsorer samt en flok unge frivillige hjælpere, der år efter år tropper op for at give børn og voksne en skøn dag med leg og mulighed for fysisk udfoldelse.

At være en del af så vellykket og succesrig en dag, kan man kun blive glad i låget af, så tusind tak for alle de søde børn og voksne, der var dukket op til en dag i legens tegn.

Ligeledes en stor tak til de unge frivillige hjælpere samt alle sponsorerne, bestående af Kvickly, Ringkjøbing Landbobank, Rindum SU’s støtteforening og Ringkøbing Skilte A/S. I er fundamentet for et vellykket arrangement.

Klik ind og se billeder fra Tumledagen


Husk at følge med på Facebook – søg på ”Tumledag”. Så er du sikker på at få en påmindelse, næste gang vi afholder Tumledag.

Sponsorer hos Rindum SU - Tumledag: