« Tilbage

Stor kompetence tilført Rindum SU - Håndbold

Skrevet d. 13/10-2020 af: Mona Thorup

Stor kompetence tilført Rindum SU - Håndbold

Det var med stor glæde at vi i mandags kunne offentliggøre at vi i Rindum SU - Håndbold har indgået et samarbejde med Nicolas Høstrup, assistent træner hos Ringkøbing Håndbolds 1. Divisions damer.  

Han er desuden kredstræner i kreds 4, og derudover afslutter han snart sin uddannelse som pædagog.

Vi har haft et fortrinligt samarbejde med Nicolas i forbindelse med håndboldskole/-lejr og allerede da Nicolas kom til Ringkøbing kunne vi tydeligt mærke, hvordan han brænder for klublivet.

Nicolas skal være en støtte og sparringspartner for vores dygtige trænere. Han skal desuden være med til at udvikle spillerne i samspil med trænerne. Nicolas vil komme til at fungere bredt over hele håndboldafdelingen lige fra de yngste til de ældste.

Vi ved, at Nicolas har stor erfaring i at udvikle ungdomstrænere, har stort indblik i at udvikle trænere helt fra ganske unge. Det håber vi også, vi kan få gjort i Rindum SU, så vi får udviklet flere dygtige trænere i fremtiden.

Nicolas skal være med til at udvikle vores klubkultur – Hvor vi gerne vil ses som en klub med nærvær, personlige relationer og et godt netværk i en tid hvor sociale medier fylder meget.

Det er yderst positivt at Nicolas har sin gang hos Rindum SU samtidig med han er hos Ringkøbing Håndbold – Det er der gode muligheder I, og vi ser frem til et godt samarbejde.

Besøg Rindum SU - Håndbold

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik