« Tilbage

Sikken en skøn afslutning ...

Skrevet d. 16/12-2019 af:

AFSLUTNING OG JULEHYGGE

Søndag afholdt alle Rindum SU's afdelinger fælles afslutning og julehygge i ROFI-Centret.

Der var gratis adgang for alle - også ikke-medlemmer - og mange var dukket op til et par festlige timer. Det vrimlede rundt med alverdens små nisser, der havde travlt med at løse opgaver i Nisseløbet. Der var frisk frugt, pebernødder, juice og kaffe/te - og de der havde lyst, kunne købe æbleskiver. 

Efter Nisseløbet var der dans om juletræet og forskellige sanglege. Juletræet var pyntet med flotte guirlander og hjerter, som elever fra 2. A og 5. B fra Ringkøbing Skole havde lavet. For de yngste blev det et skønt møde med Julemanden, der tog sig tid til at pjatte og gå med rundt om juletræet.

Tak til alle frivillige i Rindum SU, for det store arbejde med at skabe en ny tradition i foreningen. Vi glæder os allerede til næste år.
Tak til sponorer og samarbejdspartnere for præmier og støtte til arrangementet.

Klik ind på Fotogalleriet og se fotos fra arrangementet. 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik