« Tilbage

Klar til fodbold?

Skrevet d. 15/05-2020 af:

 

 

Så er vi endelig klar til at spille fodbold igen

Vi starter alle hold op i uge 21 og det bliver næsten som normalt.

Der er dog stadigvæk nogle forbehold i forhold til Corona, som vi alle skal være opmærksomme på.

Det største ændring ift. hvordan vi normalt spiller fodbold er, at vi skal overholde forsamlingsforbuddet på maks. 10 personer. Det betyder, at alle årgange brydes op i mindre grupper af maks. 9 spillere + 1 træner/forælder, som træner på hver sin bane.

For de mindste spillere på U5 (årgang 2015) og U6 (årgang 2016) skal der være én forælder med til træning. Dvs. at børnene træner i grupper af maks. 5 spillere + 5 trænere/forældre.

Forsamlingsforbuddet gør også, at vi ikke må have tilskuere/forældre til træningen. Børnene skal selv komme til fodbold eller afleveres og hentes igen. Hvis I som forældre vælger at vente på parkeringspladsen, skal I være opmærksomme på forsamlingsforbuddet.

Træningstider kan ses på Holdoversigten og kommunikeres ud af de enkelte trænere. Hvilken bane den enkelte spiller skal henvende sig til kommunikeres ud af trænerne for de enkelte årgange.

Alle spillere skal medbringe egen bold og drikkedunk til træning. Målmænd skal medbringe egne nyvaskede handsker til træning.

Tilmelding
Pga. forsamlingsforbuddet er det uhyre vigtigt for os, at vide hvor mange spillere vi kan forvente til træning. Ingen spillere må derfor komme til træning uden at være tilmeldt fodbold. Hjælp os, jer selv og jeres børn ved at sørge for tilmelding allerede i denne weekend.

U5-U7 
Alle skal foretage ny tilmelding på hjemmesiden. Har man spillet i efteråret, har man allerede en bold. Har man ikke spillet i efteråret får man en bold med i kontingentet. Bolden udleveres ved første træningsgang.

U8-U15 
Alle spillere, der spillede i efteråret, er allerede tilmeldt og har egen bold. Her skal man ikke gøre noget Har man ikke spillet i efteråret foretages tilmelding på hjemmesiden, og der udleveres så en bold til første træningsgang.

Omklædning/bad/toilet
Der er ingen mulighed for omklædning eller bad. Alle møder omklædt og tager hjem i fodboldtøj. Toiletterne i ROFI-Centret er lukkede.

Ved sygdom
Får en spiller symptomer på sygdom og får konstateret COVID-19 skal klubben orienteres.

Personer med symptomer på COVID-19 må ikke møde til træning og må først møde til træning igen 48 timer efter symptomerne er ophørt. Personer hvis familie har symptomer eller er smittede, skal følge sundhedsstyrelsens anbefalinger for ”nære kontakter”.

Med venlig hilsen
Rindum SU - Fodbold

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik