« Tilbage

Gymnastik starter træning fra uge 38

Skrevet d. 18/08-2020 af:

SÆSONSTART SNART

Selv om vi er midt i august og synes det er sommer, så varer der ikke længe til førend gymnastiksæsonen starter – helt nøjagtigt i uge 38 … og vi glæder os til at se jer igen.

Vi har åbnet for Holdoversigten og tilmelding til alle vores spændende hold. Klik ind på og se vores brede vifte af tilbud og hvilken ugedage vi træner.

Vi er, som resten af samfundet, nødt til at forholde os til Corona, så alle gymnaster (+ forældre på ”Mor, mig og min far”-holdet) og instruktører skal møde omklædte og med drikkedunken fyldt hjemmefra.

Det vil ikke være muligt at bruse efter gymnastik.

Der vil være én indgangsdør og én udgangsdør fra salen på henholdsvis Ringkøbing Skole og Alkjærskolen, som skal benyttes, så gymnasterne fra ét hold ikke bliver blandet med det foregående eller næste holds gymnaster.

Der vil blive stillet krav om at spritte hænder … og for visse hold også fødder. Gymnastik i Ringkøbing sørger for at der står håndsprit fremme til brug før og under træning.

Af hensyn til afstandskravene, er der kun adgang for én forælder pr. barn og ingen søskende i hallen på ”Mig, min mor og far”-holdet. Forældre til gymnaster på alle øvrige hold kan ikke opholde sig i hallen eller i omklædningsrummet under træning.

Er der spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte gymnastikudvalget - telefonnumre og mailadresse finder I her .

Vi ses :) 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik