« Tilbage

Gymnastik starter i næste uge - husk kontaktseddel

Skrevet d. 07/09-2020 af: Lisbet Jensen

SÆSONSTART FRA UGE 38

I næste uge starter gymnastiksæsonen og vi glæder os til at se jer igen - og byde velkommen til nye gymnaster.

Af hensyn til afstandskravene, er der kun adgang for én forælder pr. barn og ingen søskende i hallen på ”Mig, min mor og far”-holdet.

Vær opmærksom på, at forældre/pårørende til gymnaster på alle øvrige hold kan ikke opholde sig i hallen eller i omklædningsrummet under træning.

Når det drejer sig om hold for de yngste gymnaster, skal vi bede jer forældre om at give jeres barn en seddel med til vores instruktører med navn, navn på forælder og forælders telefonnummer. Vi registrerer alle gymnaster som et led i Corona smitteopsporing. Sedlen vil blive destrueret efter 14 dage.
Vi beder jer sørge for at gymnasten har en seddel med, indtil gymnasten er blevet tilmeldt holdet.



Der vil være én indgangsdør og én udgangsdør fra salen på henholdsvis Ringkøbing Skole og Alkjærskolen, som skal benyttes, således gymnasterne fra ét hold ikke bliver blandet med det foregående eller næste holds gymnaster.

Der stilles krav om at gymnasten kommer omklædt hjemmefra og at der sprittes hænder. Gymnastik i Ringkøbing sørger naturligvis for at der står håndsprit fremme til brug før og under træning.

Er der spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte gymnastikudvalget - telefonnumre og mailadresse finder I her .

Vi ses :) 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik