« Tilbage

Bestilling af personlige kampdragter

Skrevet d. 12/06-2018 af: Torben Nielsen



Bestilling af personlige kampdragter

Nu er det blevet tid til at bestille personlige kampdragter til den nye sæson for alle Rindum SU – Fodbolds børne- og ungdomsspillere.

Den personlige kampdragt består af kamptrøje, shorts, strømper og en fodbold. Kampdragten vil være påtrykt Rindum SU’s logo, nummer, spillerens navn, og tre sponsorlogoer. Der udleveres ny kampdragt og bold hvert år.

Egenbetaling for kampdragt og bold er en del af medlemskontingentet og gælder for en hel sæson. Resten finansieres ved hjælp af en god aftale med Sportigan, dragtsponsorater og fra midler, som klubben i forvejen bruger på tøj og rekvisitter.
 

Bestilling senest den 2. juli 2018

For at alle dragter kan være klar til efterårssæsonen, er det nødvendigt at tilmelding og kontingentbetaling for næste sæson sker senest den 2. juli 2018. Derudover er det vigtigt, at Sportigan har fået besked fra samtlige spillere, hvilken størrelse tøj den enkelte ønsker.

For de medlemmer, der har tilmeldt sig inden fristens udløb, vil boldene være klar til udlevering i forbindelse med den første træning efter sommerferien og kampdragterne inden første kamp. Klubben vil i begrænset omfang have kampdragter og bolde til rådighed for nyankomne medlemmer.

Kampdragterne kan prøves

Mandag den 25. juni 2018 i tidsrummet fra kl. 16.00 til kl. 19.00.
Prøvning foregår i Rofi Centrets foyer.

 
Der vil være personale fra Sportigan tilstede, som kan vejlede angående valg af størrelse.

Har man ikke mulighed for at komme den dag kan dragterne prøves hos Sportigan Ringkøbing i butikkens åbningstid.

Trøjenumrene er som udgangspunkt de samme som sidste sæson. Ønsker man at bytte numre eller benytte et nyt nummer som er ledig, er det en mulighed.

Er der spørgsmål eller kommentarer til ovenstående kan jeg kontaktes på følgende:

Tlf.: 2443 0708
Mail: churchill12@mail.dk

Med venlig hilsen

Torben Nielsen
Formand