« Tilbage

Aflysning af Nytårskoncert 2022

Skrevet d. 22/12-2021 af: Sidsel Krarup

Kære Nytårskoncertgæst,

I forlængelse af pressemøde i Statsministeriet den 17. december 2021, har myndighederne som bekendt iværksat en række restriktioner, som indtil videre er gældende indtil den 17. januar 2022.

Det betyder, at vi er nødt til at aflyse Nytårskoncerten i Ringkøbing 2022, da den skulle have været afholdt den 15. januar 2022 – altså i nedlukningsperioden.

Vi er rigtig kede af endnu en gang at skulle aflyse, men vi håber, at det i 2023 atter vil blive muligt at afholde Nytårskoncert.

Refundering af billetkøb
Med hensyn til refundering af billetkøb, vil jeres køb – med undtagelse af gebyret - inden for den nærmeste fremtid automatisk blive refunderet fra Ticketmaster til det betalingskort, man har brugt til købet.

Det er således ikke nødvendigt selv at kontakte Ticketmaster.

I ønskes alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår.

Med venlig hilsen

Tove, Preben, Lise, Gitte og Sidsel

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik