« Tilbage

DBU Pigeraketten 2019

DBU Pigeraketten 2019

Pressemeddelelse

Selvfølgelig spiller piger fodbold

… og Rindum SU - Fodbold vil gerne have flere af de lokale piger ud på banerne. Derfor inviterer vi, sammen med DBU, alle piger mellem 5 og 11 år til Pigeraketten. Det bliver tre timer fyldt med fantasi, sjov og masser af fodboldaktiviteterAlle er velkomne - uanset om man har prøvet fodbold før eller er helt ny. Det er gratis og uforpligtende at deltage og det kræver ingen tilmelding.

Jorden begynder at ryste. Motorerne larmer. Raketten er klar til afgang! Lørdag den 17. august 2019 lander Pigeraketten på Rindum SU’s baner, og der er masser af plads. Besætningen, der består af frivillige fra klubben og en DBU-instruktør, står klar kl. 10.00-13.00 til at tage imod piger mellem 5 og 11 år, der har lyst til en sjov dag, hvor de kan prøve kræfter med fodboldspillet gennem masser af fantasifulde lege og aktiviteter.

Pigerne skal blandt andet forbi Mælkevejen, Saturn og Solen og klubbens frivillige er med til at guide hele vejen igennem solsystemet mod den sidste og afgørende opgave: at samle nøglen til klubhuset. Mor og far er naturligvis velkomne til at være til stede til det hele, og når dagen er veloverstået, er der masser af information at hente om dét at være medlem af en fodboldklub.

Har din datter og hendes veninder lyst til en dag i stjernernes tegn, så er det bare om at møde op hos Rindum SU

Lørdag den 17. august 2019 klokken 10.00-13.00.

Det eneste man skal medbringe, er en ordentlig gang godt humør, masser af gå-på-mod, vandflaske og tøj til at bevæge sig i.

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik